tirsdag den 29. juli 2014

Sølvbryllup


 
For 25 år siden blev mine forældre gift  og det skulle selvfølgelig fejres. I denne forbindelse bandt jeg også æresport og bagt kager til kaffebordet. Der skulle ikke være morgensang, men derimod havefest.
Tror lige det blev sådan en dag, min forældre ønskede og det dejlig vejr var lige til havefest.

mandag den 21. juli 2014

Farvel til Bjergsnæs


For lige præcis tre år siden flyttede jeg til Viborg, fordi jeg skulle starte mit liv som efterskolelærer.
Det blev til tre gode år. Derfor er det også med vemod, at jeg nu pakker mine ting og har sagt farvel.
Det er specielt mine søde kollegaer jeg kommer til at savne og som jeg plejer at sige, så har jeg min egen familie og så har jeg min bs-familie.
Jeg havde en seminarielærer, der sagde at det tager to år efter man er færdig på seminariet før man er rigtig lærer, og jeg vil sige at jeg kunne ikke ønske mig et bedre sted at være blevet skolet. Jeg kan kun anbefale det her sted, uanset om man er lærer eller elev.

søndag den 13. juli 2014

Sommer vol.2

Lidt stemningsbilleder fra min sommer indtil nu.

Når det er rigtig godt sommervejr, som det jo har været i Danmark, er der ikke noget bedre end at sove under åben himmel.
En af mine yndlingsblomster om sommer er hortensia, med deres fine sarte farver.
Jordbærsæsonen var knap over, og nu har vandmelon og hindbær taget over, hvilket er så skønt så skønt!


fredag den 4. juli 2014

Jordbærtærte

Ingen sommer uden jordbær - I det sæsonen er så kort, bliver der nu spist jordbær på livet løs. Udover jordbær med mælk, har jeg fundet denne gode opskrift, som er blevet en klassikere hjemme i vores familie.

Ingredienser:
Mørdej:
150 g mel
100 g smør
50 g sukker
½ æg

Fyld:
100 g smør
100 g sukker
100 g ren marcipan
½ æg

Pynt:
100 g mørk chokolade
500 g Jordbær
½ glas Ribsgele (hvis man har lyst)

Creme:
2,5 dl sødmælk
1/2 brev kagecreme
2,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde:
Ælt mørdejen sammen og sæt den i køleskabet i en time. 

Fyld: 
Rør smør og sukker tilsæt revet marcipan og et ½ sammenpisket æg.
Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 23 cm i diameter læg fyldet på og bag den ved 200 grader C. alm. ovn ca. 20 minutter. 

Pynt: 
Afkøl kagen og pensel den med smeltet chokolade. 

Creme: 
Rør mælk og kagecreme. Stil det koldt til det er blevet tykt. Vend flødeskum i cremen og fordel det på tærten. 

Pynt med jordbær. 

Tips:
Smelt evt. noget ribsgele og hæld den over jordbærrene.

onsdag den 2. juli 2014

SOMMER vol.1


Det er længe siden jeg har skrevet noget, men nu er det blevet sommerferie - og en af de obligatoriske ting jeg skal i sommerferien, er at jeg skal ud og plukke jordbær, samt spise så mange at jeg næste får det dårligt, i mens jeg plukker.
Jeg tænker de bare skal spise med mælk, men måske vil jeg igen i år bage en jordbærtærte, nu hvor jeg har plukket en del jordbær….
En anden dejlig ting ved sommeren, er at der er tid til hygge og se sine veninder over en kop the!