mandag den 31. marts 2014

Hjem til Århus...

Denne weekend har jeg igen igen været hjemme i Århus - Det har været så hyggelig, idet jeg har haft tid til at slappe af på sofaen, se mange forskellige veninder, være i byen  - for en gang skyld, jeg må være blevet gammel, nyde det fantastiske vejr, gåture og årets første is - shit, det var koldt!

onsdag den 26. marts 2014

Foråret sniger sig ind...

Åh… Det er sjovt, hvordan foråret også på en eller anden måde sniger sig ind i garderoben.
Halskæden er fra Kazuri og har den flotteste farve. Jakken er bare fra H&M, men har også en super fin farve og jeg elsker pufskulderen.

Jeg har sammen med min kollega, den fine tittel som oldfrue på skolen. Vores opgave er blandt andet at ordne blomster og i mandags fik vi disse fine ranunkler - Jeg bliver glad hver gang jeg ser på dem, så synes også lige at I skulle se dem.


Påskepynt

Jeg er ikke så meget til påskepynt, men jeg har lige lavet disse fine keramik æg. Jeg har allerede lovet min veninde et par, så måske kunne det blive en god værtindegave, når man skal hjem til Århus i Påsken.

lørdag den 22. marts 2014

Nye støvler



Ved godt det måske er et lidt sjovt tidspunkt at købe støvler på, men havde gået længe og kigget på disse og da jeg så havde fri igår og mødes med en veninde inde i byen, fik hun overtalt mig til at købe dem. UPS, sådan kan det jo gå!




Fødselsdag og Ferdinand


I mandags havde min lillebror fødselsdag og derfor havde han igår inviteret os på Ferdinand. Det skulle selvfølgelig lige være der, idet han har været i lære der siden januar. Det virkelig dejlig at se, det sted og smage den lækre med, han bruge så meget af sin tid på og det kan helt klart anbefales også selvom det jo ikke var ham, der lavede maden til os i går.

Vi fik blandt andet Øllebrødsflager, Skærising og Hummersauce med gulerod, løvstikke & perleløg. Kammusling og Grillet Hjertesalat med stenbiderrogn, muslingesauce & spinat, samt Flamberet Isbombe med hindbærsorbet & vanilleparpait flamberet i Cognac. MUMS!


onsdag den 19. marts 2014

Lysestager i beton


Jeg begav mig forleden ud i dette projekt med mit kreative valgfag. Vi lavede lysestager af beton støbt i bl.a. mælkekartoner, dåser og plastiskkrus – ja det gælder bare om at være opfindsom! 
Det er virkelig nemt, da det kun kræver betonpulver og vand. 
Vi lod stagerne tørre i ca. 24 timer, men hvis vi skal lave dem igen, lader vi dem tørre i 48 timer, da nogle af dem stadig var lidt mørke i det.

torsdag den 13. marts 2014

Himmelblå

Udover at det er fantastisk at kunne sidde og nyde solen, så er der heller ikke noget så skønt som lufttørret tøj. Jeg har længe ville have en lyseblå skjorte og endelig fandt jeg den. Nu skal den bare stryges….

mandag den 10. marts 2014

Fridag




I dag har jeg bagt marcipan horn. Enkle og ligetil, men bestemt ikke noget, man skal begive sig ud i, hvis man er fedt eller sukkerforskrækket, men det er altid godt at have et par i fryseren, hvis der skulle komme uventet gæster. 

2 1/4 dl kærnemælk (som jeg ikke havde i huset. Jeg brugte halv a38 halv minimælk)
50 g gær
300 g blædt smør
40 g rørsukker
1 stang vanilje
525 g hvedemel

Mælken lunes og gæren røres ud heri.
Smør, sukker og vanilje piskes til en blød masse.
Disse to blandes og melet tilsættes og der røres godt og grundigt til en smidig og blød dej.

Hævetid ca. 15-20 min.

Fyld:
200 g marcipan
150 g sukker
125 g blød smør
200 g rabarber.

Marcipan, sukker og smør piskes til en blød masse.

Når dejen har hævet ca de 20 min rulles den ud til to cirkler af ca 30-40 cm i diameter.
Cirklerne indeles i otte "lagkagestykker".
Fyldet fyldes i og stykkerne rulles til horn, fra den tykke mod den tynde ende.
Lukkes ved at blive lagt på snippen af den tynde ende.
(Jeg trykkede også lige enderne sammen, så jeg var sikker på, at fyldet ikke flød for meget ud).

Hornene efterhæver nu en lille time.
Herefter pensles de med æg og drysses med hakkede hasselnødder og perlesukker eller andet pynt efter smag.

Bages 10 - 12 minutter i forvarmet ovn på 225 grader.

Velbekommen!




Forårsfornemmelser





Marie, Marie marolle… Flyv op til Vorherre og bed om godt vejr i morgen! 

Så kom årets første forårsdag og den blev nydt i fulde drag. 
Det får mig altid til at nynne Vårsangen fra Ronja Røverdatter:

…. Det er vår og springer vi ud henter solen herind
Det er vår, åh… Se det bliver liv rundt omkring
Det er vår og spiser vi luften så ren og så fin
Det er vår, åh… Se det bliver lyst i dit sind
Det er forår….