torsdag den 22. maj 2014

Kammerjunker


Når vejret er så dejlig, så kan man jo ikke få andet end koldskål. Derfor bagte jeg i eftermiddag kammerjunker. Et hurtigt og overskueligt lille bageprojekt. Jeg prøvede kammerjunker fra Den søde tand:

Cirka 75 stk.

50 gram vaniljesukker
125 gram smør
1 æg
½ dl. mælk
250 gram mel
½ spsk. bagepulver
Revet skal af ½ citron

Kom smør og vaniljesukker i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt æg, rør det ud i sukkermassen og tilsæt mælken. 
Sigt mel og bagepulver ned i dejen, tilsæt den revne citronskal og rør dejen sammen. Brug eventuelt hænderne til at samle dejen ordentligt.
Læg dejen på et melet bord og del den i to-tre stykker. Rul hvert stykke ud til en tynd pølse (her kan du eventuelt fryse pølserne, så du bare skal tage dem op og lade dem tø, når de skal bruges). 

Skær pølserne ud i stykker på cirka én centimeters tykkelse og sæt dem på en bageplade med lidt luft imellem, da de flyder en smule ud. 
Bag dem ved 200 grader i 7 minutter, og afkøles, flækkes og tørres ca. 6 minutter ved 200 grader. Lad dem køle af og servér sammen med koldskål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar